VANEDANNENDE MEDICIN

 

 

 

 

 

 

 

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at recepter på sovemedicin, morfica, angstdæmpende medicin og medicin mod ADHD nu kun kan fås ved konsultation/personligt fremmøde hos egen læge.

 

Det er derfor ikke længere muligt at bestille medicinen gennem telefonen, hos sekretæren eller via hjemmesiden.

 

De fleste opdager ikke, at de er påvirkede af lang tids brug af sovemedicin og angstdæmpende medicin. 

Et brat ophør af medicinen kan give abstinenser, og det kan være tegn på, at man er afhængig. De mest almindelige abstinenssymptomer er:

  • angst
  • uro
  • søvnbesvær

Det er derfor vigtigt, at man gennemgår en langsom nedtrapning af behandlingen.

Har du ønske om at gennemgå et aftrapningsforløb så få en tid hos lægen, hvor I sammen aftaler et individuelt forløb.

 

Mange brugere fortæller, at det er en lettelse at komme fri af medicinen.

 

Kørekort og vanedannende medicin

Hvis man er i behandling med sovemedicin eller angstdæmpende medicin, som bliver særligt længe i kroppen, kan man ikke få sit kørekort fornyet.

 

Man må ikke føre motorkøretøj, når man indtager benzodiazepiner med halveringstid over 10 timer. Man må heller ikke føre motorkøretøj, hvis man indtager korttidsvirkende morfinlignende smertestillende som tramadol, ketogan, morfin og kodein (kodein mere end 10 mg. per dosis).

Ovenstående gælder både ved fast behandling og ved "behovs"-behandling, hvor præparaterne kun indtages en gang imellem (grænsen går ifølge embedslægerne ved 3 doser per år). 

Baggrunden er en øget risiko for at komme til skade i trafikken, for at falde og for at blive sløv og ukoncentreret.